3. SEMESTER / UX DESIGN
UX rapport -
Fra research til designindsigter
Et individuelt projekt med udgangspunkt i casen, Alle Tiders Kogebog, hvor jeg samlede og visualiserede UX-metoder med fokus på brugerforståelse og designindsigter.
Min rolle
UX-design og grafisk formidling
Værktøjer
Adobe InDesign
Projektform
Individuelt studieprojekt
CASE
Fra UX-metoder til en visuel rapport
I denne individuelle opgave skulle jeg udarbejde en UX-rapport hvor jeg udvalgte tre UX-deliverables fra tidligere undervisningsforløb og samlede dem i én sammenhængende præsentation.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i casen Alle Tiders Kogebog og arbejdede videre med en persona, en User Journey og Insight Cards.
Formålet var at vise, hvordan UX-research og brugerindsigter kan omsættes til konkrete og brugbare designindsigter, samtidig med at rapporten skulle være visuelt gennemarbejdet og nem at forstå for et potentielt designteam.
01 - UDFORDRINGEN
Fra research til brugbare indsigter
Hvordan kan man omsætte UX-research og brugerindsigter til et visuelt materiale, der er nemt at forstå og nemt at anvende i en designproces?
Min udfordring var at skabe en rapport hvor både indhold og design understøttede hinanden, og hvor de forskellige UX-metoder blev præsenteret på en tydelig og sammenhængende måde.
02 - RESEARCH & INDSIGT
Udgangspunkt i Alle Tiders Kogebog
Jeg tog udgangspunkt i casen, Alle Tiders Kogebog, hvor vi tidligere havde arbejdet med brugernes behov og udfordringer i forbindelse med at finde opskrifter og planlægning af måltider.
Gennem vores persona og research identificerede vi bla. behovet for en mere overskuelig brugeroplevelse, tydeligere struktur og bedre tilgængelighed.
Disse indsigter dannede grundlag for de UX-deliverables jeg valgte at videreudvikle og præsentere i rapporten.
03 - UX-DELIVERABLES
3 metoder, ét samlet resultat
Jeg udvalgte 3 UX-deliverables som jeg videreudviklede og samlede i en visuelt sammenhængende rapport.
For at skabe en tydelig rød tråd valgte jeg et gennemgående farvetema, som kunne kobles til Alle Tiders Kogebog, med varme orange nuancer, som gik igen på tværs af de forskellige elementer.
Jeg arbejde derudover med typografi, illustrationer og layout for at give de 3 deliverables et fælles visuelt udtryk, samtidig med at hver metode blev præsenteret på en overskuelig og letforståelig måde.
Persona - Nelly
Jeg arbejde med personaen Nelly, for at skabe et tydeligt billede af målgruppens behov, motivation og udfordringer.
User Journey
Jeg visualiserede en forbedret brugerrejse, der viste brugerens handlinger, tanker og følelser gennem et mere overskueligt og brugervenligt flow.
Insight Cards
Jeg udviklede en række Insight Cards, der samlede centrale brugerindsigter og konkrete anbefalinger på en visuel og letforståelig måde.
04 - DEN FÆRDIGE RAPPORT
Visuel formidling og sammenhæng
Den endelige rapport samlede mine UX-deliverables i et gennemarbejdet layout med fokus på tydelig struktur, farver og visuelle elementer.
Jeg arbejdede med typografi, grids og illustrationer for at skabe en sammenhængende og æstetisk præsentation, hvor indholdet var nemt at navigere i, samtidig med at det visuelle udtryk skabte en tydelig sammenhæng med Alle Tiders Kogebog.
05 - REFLEKSION
Hvad tager jeg med mig?
Projektet gav mig en større forsåelse for hvordan UX-metoder kan bruges til at skabe overblik over brugernes behov og omsætte research til konkrete designindsigter.
Samtidig fik jeg mulighed for at kombinere min interesse for UX med grafisk design og arbejde med hvordan visuel formidling kan gøre komplekst indhold mere overskueligt og anvendeligt.























